DK – Forberedelseskursus om læreres mobilitet


Alle Skårup Seminariums øvelsesskoler modtog nedenstående invitation i november 2007. Invitationerne blev sendt til både skoleledere og matematiklærere. Desuden blev kurset annonceret på seminariets hjemmeside. Lærerstuderende med matematik som linjefag blev kontaktet personligt og på seminariets intranet.



Kursus: Den internationale matematiklærer

Mange matematiklærere kunne vil gerne at deltage i lærerudvekslinger i Europa, ligesom de gerne vil have deres elever til at deltage i fx COMENIUS-projekter. Men vores undersøgelser viser, at mange afholder sig fra at deltage internationale aktiviteter, fordi de mener, de mangler fornødne sproglige og interkulturelle kompetencer.

Som en del af et lærerefteruddannelsesprojekt, som CVU Lillebælt, Skårup Seminarium, deltager i, tilbyder vi nu et kursus, som vil gøre det muligt for matematiklærere i fremtiden at inddrage en international dimension i deres undervisning og deltage i lærer- og elevudvekslinger.

Mål: At fremme deltagernes muligheder for at deltage i internationale projekter.

Indhold:

  • Intensivt kursus i engelsk, der fokuserer på sproget i undervisningen og matematisk terminologi.

  • Matematiske emner der egner til international undervisning, fx vigtige emner inden for tal, algebra og geometri, samt anvendt matematik.

  • Planlægning af et antal matematiktimer, svarende til en uges undervisning i en klasse.

  • Sådan undervises der i matematik i andre lande. Eksempler (på video) på matematikundervisning og matematiklæseplaner.

  • Interkulturel (kommunikativ) kompetence – hvad er det? I teori og praksis.

  • Hvordan finansierer man internationale aktiviteter?

Undervisning og læring:

Kurset vil fokusere på deltagernes aktive bidrag, fx ved at optage dele af kurset på video og dele ud af deres egen undervisningserfaringer. Undervisningen vil blive på både dansk og engelsk.

Deltagere:

Matematiklærere i 6. – 10. klasse og lærerstuderende med matematik som linjefag.

Lærere:

Seminarielektor Annette Jäpelt (matematik) og seminarielektor Birgith Lotzfeldt (engelsk)

Antal lektioner: 21

Sted: CVU Lillebælt, Skårup Seminarium.

Hvornår: 10., 17., 24., & 31. januar, 7. & 28. februar, og 6. marts, 2008, kl. 14,30 – 17.00.

Pris: Kurset er gratis.

Yderligere information:

Annette Jäpelt (matematik), annette.japelt@skolekom.dk

Birgith Lotzfeldt (engelsk), birgith.lotzfeldt@skolekom.dk



Tre lærere og seks lærerstuderende meldte sig til kurset. Årsagen til det lave deltagerantal er sandsynligvis, at lærere kun kan få reduktion i deres arbejdstid, hvis de søger kurser inden begyndelsen af skoleåret, og hvis skolelederen anbefaler kurset. Hvad angår antallet af lærerstuderende, er der ingen tradition for, at studerende tager kurser, der ikke er en del af læseplanen.

På kursets første dag blev deltagerne præsenteret for nedenstående plan. Samtidig blev de spurgt, om de ønskede nogle ændringer – de fik en uge til at overveje dette. Ingen ønskede ændringer:


Plan for hver kursusdag:

  1. Uddeling af matematisk ordliste relateret til dagens emner.

  2. Annette illustrerer emnet mundtligt og visuelt.

  3. I grupper planlægger deltagerne en undervisningstime på engelsk om dagens emne. Annette sørger for materialer om emnet (på dansk).

  4. Kort præsentation for hele klassen.

  5. På den sidste kursusdag vil dette blive optaget på video.

  6. Kultur og sprog – generelt og relateret til ovennævnte aktiviteter.

  7. Annettes præsentationer er på dansk og engelsk, Birgiths på engelsk.


Indhold:

1. 10.01.08

Matematik: tal og aritmetik

  • Talsystemet

  • Hele tal

  • Brøker

  • Variabler

  • Ligninger

Classroom language

  • Hvad er ’classroom language’?

  • Eksempler på classroom language.

  • Øvelser i brugen af dette sprog.

Kommentarer:

De studerende blev præsenteret for ideen med kurset og fik informationer om COMENIUS-projektet. De fik at vide, at i slutningen af kurset ville en lærerstuderende og en lærer blive udvalgt til at tage til Prag en uge i efteråret 2008 for at undervise i matematik i en skole på mellemtrinnet.

AJ uddelte en ordliste på engelsk om tal og aritmetik. I en dialog mellem AJ og de studerende blev der på white-board vist forskellige eksempler på, hvordan disse ord kan bruges.


BL viste en power point præsentation med en liste over classroom language (hvordan man starter en undervisningstime, simple instruktioner, hvordan man ’styrer’ en klasse, spontane situationer, hvordan man afslutter en time) med speciel fokus på matematik. De studerende blev bedt om at lave små spil i grupper, hvor disse udtryk blev brugt.


1. 17.01.08

Matematik: Funktioner

  • Koordinatsystemet

  • Repræsentation

  • Almindeligt kendte funktioner

  • Tegning af grafer

International kommunikation

  • Small talk’ – hvad siger jeg på lærerværelset?

  • Hvad man kan og ikke kan i international kommunikation.

  • Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg bruger engelsk som et internationalt sprog?

Kommentarer:

AJ uddelte en liste med ord på engelsk om funktioner. I en dialog mellem AJ og de studerende viste man på white board, hvordan disse ord anvendes.

BL havde en power point præsentation om small talk på lærerværelset og om, hvad man kan og ikke kan, når man underviser i udlandet, fulgt af generelle anbefalinger om, hvad man skal være specielt opmærksom på, når man underviser på et fremmedsprog.


3. 24.01.08

Matematik: Klassisk geometri

  • Trekanter

  • Cirkler

  • Ligheder

  • Rumgeometri

  • Tegning

Sprog og kultur

  • Forholdet mellem sprog og kultur

  • Engelsk som vor tids internationale sprog

Kommentarer:

AJ uddelte en liste med ord på engelsk om geometri. I en dialog mellem AJ og de studerende viste man på white board, hvordan disse ord anvendes.

BL havde en power point præsentation med to forskellige syn på forholdet mellem sprog og kultur: 1. Kultur som indeholdt i sprogets semantik og pragmatik. 2. Kultur som kontekst for brugen af sproget, hvilket førte til en diskussion med deltagerne om kultur som tema i undervisningen.




4. 31.01.08

Anvendt matematik

  • Modeller

  • Statistik

  • Sandsynlighed

Interkulturel kommunikativ kompetence

  • Hvad er interkulturel kommunikativ kompetence?

  • Hvordan udvikles læreres og elevers ICC?

  • Øvelser

AJ uddelte en liste med ord på engelsk om sandsynligheder. I en dialog mellem AJ og de studerende viste man på white board med forskellige eksempler, hvordan disse ord anvendes. De studerende blev bedt om at lave tre diagrammer med forskellige statiske fænomener.

BL havde en power point præsentation, der fokuserede på forskellige syn på interkulturel kompetence (Byram og Kramsch), forskellige undervisningskulturelle retninger (sociologisk / historisk, antropologisk, pragmatisk)og en diskussion af elementerne i interkulturel kompetence, desuden fik de studerende mulighed for at beskrive deres egne interkulturelle erfaringer og vurderes deres interkulturelle kompetence ( Byram).


5. 03.02.08

Kommunikation og problemløsning

  • Regneark og programmer med dynamisk geometri

  • Præsentation af næste kursusdag

  • Hvad skal jeg være opmærksom på fra et sprogligt synspunkt, når jeg planlægger et undervisningsforløb på et fremmedsprog?

Kommentarer:

AJ uddelte en liste med ord på engelsk om statistik. I en dialog mellem AJ og de studerende viste man på white board med forskellige eksempler, hvordan disse ord anvendes.

BL havde en power point præsentation med råd og vejledning om planlægning, undervisning og evaluering på et fremmedsprog.


6. 28.02.08

Planlægning af undervisningsmoduler i grupper

Internationalisering herhjemme.

  • Hvordan kan jeg arbejde internationalt med mine elever hjemme?

  • Hvordan finansierer man lærer- og elevmobilitet?

Kommentarer:

AJ fortalte de studerende, at matematikunderviserne i Comenius-projektet var blevet enige om, at de matematiske emner, der skulle undervises i under udvekslings-opholdet skulle være præsentation af brøker og Pythagoras’ læresætning.

Parvis forberedte de studerende undervisningsforløb, som skulle præsenteres den følgende kursusgang.

Efter nogle forhandlinger blev man enige om at Niels Henriksen, lærer i Nyborg, og Nadia Kjelsmark og Jeanne Christensen, lærerstuderende ved Skårup Seminarium, skulle tage til Prag for at undervise en uge i efteråret 2008.

BL fortalte om internationalisering hjemme og om finansiering af lærer- og elevudvekslinger.


7. 06.03.08

Præsentation af undervisningsforløb – i grupper

  • Respons på indholdet af forløbet

  • Respons på det sproglige

  • Evaluering af kurset

Kommentarer

Niels Henriksen præsenterede på engelsk en præsentation af brøker. Præsentationen gjorde god brug af visuelle elementer (præsentationen blev optaget på video)

Jeanne Christensen præsenterede på engelsk et undervisningsforløb med introduktion til Pythagoras’ læresætning.

AJ gav feedback på indholdet af præsentationen, og BL gav feedback på sproget. De vurderede både det indholdsmæssige og det sproglige som tilfredsstillinde, under hensyntagen til, at det er en meget stor udfordring at undervise på et fremmedsprog.


Evaluering

I en uformel, mundtlig evaluering udtrykte de studerende tilfredshed med, at lærerstuderende og lærere havde haft mulighed for at deltage i kurset sammen. De anbefalede, at dette skulle blive almindeligt i fremtiden. De så det som en fordel, at kurset ikke kun havde handlet om matematik og sprog, men at kultur, også havde spillet en væsentlig rolle i forløbet.

I en anonym, skriftlig evaluering blev der givet følgende svar. Der er kun seks besvarelser, da der ikke var flere af deltagerne til stede på den sidste kursusdag:


I hvilken grad har kurset levet op til dine forventninger?

I meget høj grad: 5

I høj grad: 1:

I hverken høj eller ringe grad: 0

I ringe grad: 0

I meget ringe grad: 0


Undervisningsmetoderne var:

Meget tilfredsstillende: 3

Tilfredsstillende: 3

Delvis tilfredsstillende: 0

Ikke tilfredsstillende: 0


Indholdet af undervisningen var:

Meget tilfredsstillende: 6

Tilfredsstillende: 0

Delvis tilfredsstillende: 0

Ikke tilfredsstillende: 0


Copyright © by MA²ThE-TE-AMO Project - All Rights Reserved.